Netteam byder velkommen til Torben Ramsing

Netteam har netop ansat tre af Danmarks allerdygtigste netværksteknikere. En af dem er Torben Ramsing, som kommer med 27 års erfaring – senest har han arbejdet som driftskonsulent for en af Danmarks største virksomheder. Torben bor tæt på Horsens og er tilknyttet Netteams kontor i Skanderborg.

Hvorfor har du valgt at skifte til Netteam?

For mig er det noget med at finde tilbage til rødderne og den gejst, der tidligere var i it-branchen. Jeg vil gerne være i en virksomhed, hvor jeg bliver set som en person og ansat – ikke som en ressource, der bare skal stå til rådighed og kan flyttes rundt efter forgodtbefindende.

 

Hvordan er du blevet modtaget?

Helt fantastisk. Det virker som om, at man hos Netteam sætter en ære i at kende sine medarbejdere. Jeg startede torsdag i forrige uge sammen med to andre, og vores konsulentchef har allerede arrangeret, at han tager ‘os nye’ med ud at spise. Vi har også fået at vide, at der måske ikke er så mange arbejdsopgaver i starten, fordi vi stille og roligt bliver kørt ind og får nogle kunder tilknyttet. Det oplevede jeg ikke dér, hvor jeg kom fra. Der lå vi med en udfaktureringsgrad på omkring 80 procent.

 

En af Netteams kerneværdier er, at vi altid skal være tæt på vores kunder. Netteams mål er ikke en høj udfaktureringsgrad, men at vi tager os tid til kunden. Hvad er din holdning til det?

Kundepleje er vigtigt. Jeg er blevet tilknyttet en kunde, som jeg regner med at være ude hos i 1-2 dage om ugen. Både for at opfange de opgaver, der ligger. Men også fordi, at i det øjeblik, hvor kunde og tekniker arbejder tæt sammen i hverdagen, er det lettere at kalde en skovl for en skovl på en måde, så det ikke bliver ubehageligt. Man kan med garanti ikke udfakturere alle timerne, men man får en tilfreds kunde.

På stormødet forrige mandag fik vi også at vide, at vi skal huske at komme ud – også til de kunder, som har været tilknyttet i længere tid. Så de ikke føler, at de forsvinder i mængden, fordi Netteam er en succeshistorie.

 

En anden af Netteams kerneværdier er, at vores medarbejdere altid skal være uddannet bedst muligt. Hvad betyder det for dig?

Det er vigtigt, at der bliver investeret i medarbejderne. At du får de ressourcer, du har brug for, til at kunne udføre dit arbejde. Det lader også til, at man hos Netteam får mulighed for at dygtiggøre sig. Vi bliver opfordret til, at hvis vi har huller i kalenderen, kan vi bruge tiden på nogle af Ciscos seminarer. Jeg kan også høre at Netteam sender konsulenter på de forskellige Cisco Live-messer rundt omkring i verden.

 

Hos Netteam siger vi selv, at vi har Danmarks stærkeste konsulentteam. Er det også dit indtryk?

Nu har jeg mødt en del af Netteams teknikere allerede, og det virker som voksne mennesker med erfaring – der ved hvad de har med at gøre.

 

Hvordan vil du betegne dig selv som tekniker?

Jeg er en generalist, der dækker bredt. Jeg har nogle enkelte steder, hvor jeg går relativt dybt – især på Routing/Switching. Men ellers er jeg generalisten, der kan sætte sig ned med kunden og afdække behovene på tværs af forskellige faggrupper, samle trådene og finde de rigtige løsninger.

 

Følg med i nyhederne hér på hjemmesiden når vi i næste uge også byder velkommen til netværkskonsulenterne Nicolai Fogh og Tom Stampe, som ligeledes er blevet en del af Danmarks stærkeste konsulentteam, hér i Netteam. 

Ønsker du at høre mere om hvad Netteam kan gøre for din virksomhed så udfyld nedenstående kontaktformular og vi tager fat i dig.