Uffe Traberg er ny CEO i Netteam

Ny topchef i Netteam: Stifter og mangeårig direktør, Peter Durup, fratræder

45-årige Uffe Traberg, der senest har siddet som erhvervsdirektør i Telenor og inden da har haft en række topposter i TDC, bliver ny CEO i Netteam og afløser selskabets grundlægger, Peter Durup. Peter vil dog fortsat være en del af Netteam. Det bliver Uffes fornemste opgave at implementere Netteams nye strategi.

For godt halvandet år siden solgte Peter Durup, der etablerede Netteam i 2001, 70 procent af selskabet til GlobalConnect, der er ejet af EQT. Netteam fungerer dog stadig som en selvstændig virksomhed.

Peter Durup, der fremover får en mere fleksibel rolle i Netteam med fokus på særlige projekter og udvalgte kunder, har planlagt salget over længere tid.

Vi har været i den dejlige situation, at vi frit har kunnet vælge det bedste match. Det har vi ubetinget set i GlobalConnect/Broadnet, fordi vi komplimenterer hinanden så godt og faktisk ikke overlapper hinanden på nogen punkter. Jeg har en rigtig god følelse og glæder mig meget til samarbejdet” meddelte Peter Durup dengang.

Uffe har overtaget en virksomhed i rivende udvikling, hvor der siden corona-krisen startede, er blevet ansat 15 nye medarbejdere og vi har fået et nyt logo. I 2018 havde vi et bruttoresultat på 56,6 millioner kroner, samt et driftsoverskud på 6,5 millioner og vi er i fortsat vækst.

Vi er i gang med at skabe Netteam 2.0, og det giver rigtig god mening for både Netteam og Peter Durup at foretage et generationsskifte nu, som led i en ny strategi. Strategien skal styrke integrationen mellem Netteam og GlobalConnect og udnytte synergierne mellem de to brands, til i endnu højere grad, at levere de bedste end-to-end-løsninger til danske virksomheder” siger Anders Kuhn Saaby, der er Director Digital Solutions i GlobalConnect og formand for Netteam Technology A/S.

Netteam har skabt stor vækst de seneste år, drevet primært af salg af hardware og implementering af lokale LAN-netværksløsninger fra Cisco. Sammen med GlobalConnects WAN- og SD-Wan-løsninger, har partnerskabet mellem vores to virksomheder givet en unik position på det danske marked som en digital infrastrukturleverandør, der leverer samlede løsninger inden for alt fra implementering og hardware til fibernetværk og datacenter-hosting.

Uffe Traberg er den helt rette til at stå i spidsen for at videreudvikle Netteam, mener formand for Netteam Technology A/S, Anders Kuhn Saaby.

Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået Uffe Traberg ombord som ny CEO. Han kommer med en betydelig erfaring fra lignende virksomheder og kender branchen og den vækstrejse, vi er i gang med. Samtidig er jeg meget glad for, at Peter Durup fortsat vil være en del af Netteam, da han er indbegrebet af virksomheden og dens succes gennem mange år” siger Anders Kuhn Saaby.

Uffe Traberg, der er begyndt i stillingen i Netteam den 1. september, glæder sig meget til opgaven.

Min opgave bliver at videreudvikle Netteam og samtidig holde fast i det stærke DNA, der er kendetegnet ved at vi er teknisk utrolig stærke og højt-certificerede. At vi i dag er en del af GlobalConnect-koncernen gør, at vi kan byde ind på de helt store kunder og skabe sammenhængende og intelligente netværksløsninger, hvor man fx kan nøjes med én central sikkerhedsløsning, der dækker både det interne og det eksterne netværk” siger Uffe Traberg.

 

Om GlobalConnect
GlobalConnect er et førende teknologi- og datakommunikationsselskab i Nordeuropa. Koncernen leverer helhedsløsninger fra fiber til sky baseret på egen infrastruktur, der består af 74.500 km fibernetværk og 22 datacentre med i alt 27.000 kvadratmeter i Danmark, Norge, Sverige og det nordlige Tyskland. GlobalConnect har 28.000 erhvervskunder og leverer også højhastigheds fibernetværk til 302.000 privatkunder i Sverige og Norge under navnene IP-Only og Homenet. GlobalConnect har mere end 1.700 medarbejdere og en samlet omsætning på EUR 547 millioner i 2019. Læs mere om GlobalConnect her.