Netteam er nu en del af Broadnet/ GlobalConnect

Kære kunde,

For at kunne tilbyde et endnu bredere udvalg af netværksløsninger og services har Netteam det sidste halve år afsøgt markedet for at finde en ny stærk ejer og samarbejdspartner. I søgeprocessen har det været vigtigt for os ikke at gå på kompromis med Netteams særlige ånd, ekspertise og fokus.

Nu er det lykkedes at finde en virksomhed, som opfylder kriterierne, nemlig Broadnet/GlobalConnect, som nu har købt 70% af aktierne i Netteam. Broadnet, der er ejet af kapitalfonden EQT, er Norges førende leverandør af fiberbaseret datakommunikation og bredbånd til erhvervsvirksomheder og blev for nyligt fusioneret med danske GlobalConnect. Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse.

Og hvad kommer salget til at betyde for dig som kunde?

Først og fremmest vil dine aftaler og kontrakter med Netteam fortsætte uforandret. Netteam fortsætter som selvstændig virksomhed med kontorer i Lynge og Skanderborg. Organisationen og medarbejderne er de samme, som dem du kender i forvejen og undertegnede vil fortsat være administrerende direktør for Netteam.

Desuden vil vi fremover kunne tilbyde dig en endnu bredere vifte af løsninger og services. Eftersom GlobalConnect nu er blevet vores søsterselskab, kan vi udover LAN, it-sikkerhed og Unified Communications også tilbyde WAN-løsninger og hosting services fra GlobalConnect.

Du vil med andre ord kunne bruge Netteam som totalleverandør inden for netværk og infrastruktur, ligesom du kan få vores løsninger som en service (as-a-service). Desuden tilbyder vi fortsat single point of contact, så du kun har én kontaktperson og altid ved, hvem du skal henvende dig til, og vores nuværende serviceorganisation vil fortsætte som hidtil.

For det tredje vil vi takket være en stor og kapitalstærk hovedejer have endnu bedre muligheder for at foretage alle fornødne investeringer og skabe endnu bedre løsninger og services for din virksomhed, så du også fremover er sikret en stærk digital infrastruktur i samarbejde med en velkendt partner.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og til at fortælle dig endnu mere om de mange nye fordele og muligheder. Men hvis du allerede nu har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson i Netteam eller undertegnede.

Med venlig hilsen

Peter Durup
Adm. direktør
Netteam A/S
44 88 29 00
pdu@netteam.dk

(På billedet ses Peter Durup, Adm. Direktør Netteam og Peter Stig Andersen, CCO hos Broadnet/GlobalConnect)