Pandora

Videokonferencesystem binder PANDORA sammen

Et nyt videokonferencesystem har bundet PANDORA’s afdelinger sammen til en global enhed med tæt og hurtig kommunikation på tværs. Det løfter det innovative samarbejde og giver besparelser på rejsekontoen.

PANDORA er på få år blevet en global virksomhed med afdelinger over hele verden. Det kræver effektive kommunikationslinjer – ikke mindst i et stærkt konkurrencepræget marked, hvor det hele tiden gælder om at være et skridt foran. For halvandet år siden besluttede smykkegiganten derfor at investere i en moderne videokonference løsning, som giver medarbejderne helt nye mulighed for at udveksle ideer og udvikle relationer med et voksende netværk af kollegaer og partnere. Det fortæller PANDORA’s Helpdesk Manager, Group IT, Chris Løvenholdt Antonsen.

– Vi ville skabe bedre og hurtigere global kommunikation. Når man samler distributionsprocessen i Tyskland, produktionen i Thailand og har kontorer over hele verden, så er der behov for at kommunikere hurtigt på tværs af landegrænser. Vi har tidligere prøvet os lidt frem med Skype og andre løsninger, dog med noget blandet succes. Derfor begyndte jeg at kigge på alternative produkter, som ville kunne levere stabilitet og kvalitet i én og samme løsning. Det har vi fået nu, og det har bidraget til at gøre PANDORA til en global enhed, siger Chris Løvenholdt Antonsen.

I dag står der et High end Cisco videokonference system i alle PANDORA’s afdelinger rundt om i verden, projekteret, leveret og opsat af Netteam. Det giver blandt andet smykkegigantens danske designere optimale forudsætninger for at udvikle nye produkter i et innovativt samarbejde med produktionslinjen i Thailand. Tegninger har altid kunnet sendes over nettet og diskuteres i telefonen, men på videokonferencen kan man også holde smykkerne op, vende og dreje dem og lynhurtigt afprøve nye ideer. Og med knivskarp lyd- og billedoplevelse giver næste generations TelePresence den mest naturlige og livagtige kommunikation, man kan få.

Selv bruger Chris Løvenholdt Antonsen systemet til ugentlige videomøder med afdelingerne i USA, England, Polen, Hong Kong og Australien. Det skaber et tættere og hurtigere samarbejde på tværs. Og selvom videokonferencer ikke helt kan erstatte den personlige kontakt, har PANDORA’s Helpdesk Manager alligevel kunnet skære fire årlige besøg på hver afdeling ned til to.

– Og det er bare mig. Vi har mange ansatte, der rejser flere gange hver måned, så vi sparer helt klart også en del rejseudgifter, siger Chris Løvenholdt Antonsen.

Det var plug and play fra day one

Men hvordan med driftsikkerheden, har det ikke været svært at få de mange enheder til at spille sammen? Spørger man PANDORA’s Helpdesk Manager, så er svaret fuldstændig entydigt.

– Det fungerer. Opsætningen er ensartet, og det var plug and play fra day one. Som en af vores faste partnere kendte Netteam vores infrastruktur i forvejen. Der har været styr på sagerne – helt ned i detaljer som hvilke skærme, der er plads til i lokalerne i Thailand og hvilke uhensigtsmæssigheder, man møder i tolden i Australien, fortæller Chris Løvenholdt Antonsen.